Halloween DIY

Et lille halloweenprojekt jeg lavede nogle år tilbage, mens børnene var mindre.

Jeg fandt et billede af den mytiske figur The Headless Horseman på nettet og tænkte han ville gøre sig godt til halloween. Billedet var i super ringe kvalitet, så jeg rentegnede figuren i vektorformat, som du kan hente i PDF format.

Jeg printede figuren ud, og tapede den på en krydsfinerplade. Skar den ud med stiksav og malede den sort.

Baggrundsbelysningen er en juletræskæde, børnene og jeg købte, da vi synes det kunne være fedt med farvet lys på juletræet... Den idé var fruen ikke helt enig i, så derfor kunne den passende benyttes til dette projekt. Denne kæde er fra Govee, og hver LED kan app-styres i farven, hvilket gjorde det muligt at lave orange baggrundslys, med rødt i hestens øje og i græskaret.